KAOSkonsulenternes udøvelse af miljøterapi er en behandlingsmodel, karakteriseret ved bestræbelsen på bevidst at tilrettelægge den samlede sum af organisatoriske, psykologiske, sociale og kulturelle påvirkninger, således at institutionen som helhed og relationerne heri fremmer psykisk udvikling for de indskrevne unge.

Denne forståelse af miljøterapien involverer også KAOSkonsulenternes grænseflader ved kontakt til samarbejdspartnere, da det terapeutiske miljø ikke må ses isoleret og uafhængigt af den behandlingsmæssige og sociale kontekst, som de unge i øvrigt indgår i. Formålet er at sikre kontinuitet og sammenhæng i behandlingen og aktivt modvirke yderligere fragmentering af den unges i forvejen kaotiske oplevelsesverden.

Miljøterapien må således tilrettelægges, så den på en gang fremmer det udviklingspotentiale, som ligger i det sociale fællesskab og begrænser indflydelsen af de regressive og destruktive gruppedynamikker, som også eksisterer i et miljø præget af psykisk lidelse.

De unges psykisk lidelse er ofte snævert forbundet med deres tidligste oplevelser af tilknytning, relation og samspil. Samtidig er de unges psyke foranderlig og plastisk, hvilket betyder, at de unge livet igennem er i stand til at arbejde med forandring og udvikle nye evner og færdigheder. De unge skal i miljøterapien have mulighed for at forandre og modne de indre psykiske strukturer og reaktionsmønstre, som også neurobiologisk er grundlagt i de første leveår. Denne forandring foregår væsenligst gennem nye oplevelser af relationel art, som har en sådan emotionel tyngde, der får en korrigerende indflydelse på de forestillinger, som er grundlagt ved tidligere erfaringer.

Det terapeutiske miljø må have karakter af et eksperimentarie, hvor positive emotionelle oplevelser af relationel art og dannelse af indre modbilleder til tidligere erfaring.

Tilbuddet om at etablere relationer og indgå i det sociale fællesskab må således kunne gradueres og tilpasses det specifikke niveau, den enkelte unge aktuelt kan udholde og acceptere. Det terapeutiske miljø må skabe mulighed for tilknytning på såvel to personers niveau som på gruppeniveau og i forhold til fællesskabet som helhed.

Tryghed og sikkerhed i det terapeutiske miljøet er en forudsætning for positiv forandring og udvikling.

Miljøterapi fordrer ligeværdighed mellem alle individer hos KAOSkonsulenterne, hvilket betyder, at alle er lige værdige til en plads i det sociale fællesskab.

Det fælles ansvar for miljøet og de unges deltagelse i KAOSkonsulenternes hverdag indebærer, at fællesskabet er forpligtigende, hvilket på en gang øger samhørigheden og danner basis for konkret praktisk sociale samvær. Et betydningsfuldt aspekt af det sociale fællesskab er miljøets hverdagsagtige omgivelser med en stabil og forudsigelig dagsrytme, opbygget omkring fast tilbagevendende begivenheder i hverdagen(Måltider, beboermøder, aktiviteter, udviklingssamtaler, psykiatriske konsultationer, overlap, personalemøder  mv.). Sammen med klare aftaler og gennemskuelige rutiner udgør hverdagen miljøets grundstruktur, der fungerer som tryghedsskabende ramme om en respektful udforskende kultur.

I miljøterapien er det essentielt at møde de unge, hvor de er og at KAOSkonsulenterne skaber en organisation med et terapeutisk miljø, hvor de unge kan få nye relationelle erfaringer og derigennem tilegne dem muligheder for udvikling. Miljøterapien skal ses i et udviklingsperspektiv.

(Whiteley 1994, Kennard, 2004, Sigel, 2002).