Den pædagogiske tilgang hos KAOSkonsulenterne er systemisk/narrativt inspireret. Dette udmønter sig i praksis primært i en værdimæssig og teoretisk tilgang i alle sammenhænge af vores arbejde samt et rent konkret samtale værktøj der kan anvendes i vores strukturerede samtaler med de unge hos KAOSkonsulenterne. Den systemiske tilgang udspringer af socialkonstruktionismen.

Den systemiske tilgang har indflydelse på alle arenaer vi udøver vores virke i hos KAOSkonsulenterne. Det kan være interne og eksterne møder samt mødet med de unge.

Den systemiske tilgang indebærer at:

Vi ikke ser de unge som problemet, men at vi ser de unge som symptombærere på problemer der er forankret i systemerne omkring dem.

Vi er nysgerrige samarbejdspartnere der i dialog med den unge søger at skabe positive forandringsprocesser i den unges liv.

Vi anerkender at den unge er ekspert i eget liv. Vi er blot gæster i en periode.

Vi er ligeledes opmærksomme på den udstødelsesrisiko og marginaliseringsproces der rammer mange unge med psykiatriske diagnoser. Den nysgerrige og ligeværdige tilgang udfordrer behandlerrollens traditionelle magtpositioner og giver hermed bedre den unge mulighed for at bryde ud af magtesløsheden og selv tilegne sig de kompetencer der leder til et godt liv.

Vi er af den opfattelse at alle handler loyalt overfor egen indre logik, og at det derfor er op til os i dialog med de unge at udforske uhensigtsmæssige handlemønstre.

Vi er fokuseret på at skabe den ”tilpasse” påvirkning der leder til udvikling. For lille påvirkning leder til stagnation og for stor kan lede til resignation.

Vi kan yderligere i strukturerede samtaler med den unge vælge at arbejde narrativt og benytte os af blandt andet eksternalisering når dette skønnes hensigtsmæssigt. I den proces søger vi sammen med den unge efter undtagelser samt de fortællinger der kan lede os til den unges ressourcer og succeser. Vi er opmærksomme på at vi ikke er en alvidende behandler der ved hvad der bedst for den unge, vi udforsker sammen i dialog forskellige muligheder og søger de skjulte historier. Når vi arbejder med eksternalisering bruger vi metaforer til at beskrive og tale om problemer samt følelsestilstande. Dette kan åbne for nye forståelser og lede til nye fortællinger.